Vi fik huset før tid
- Specialbygget sommerhus
Blot fem måneder gik der fra det første spadestik blev taget, til Lone og Frank Bech fik overdraget nøglen til deres nye træsommerhus. Det var endda en dag for tidligt.
- En dag fortalte en nabo os, at der ikke havde været håndværkere i en uge. Men da jeg ringede til Svenske Træhuse, fik jeg at vide, at det var fordi, de var foran. Det endte også med, at vi fik huset en dag før planlagt. Så det var jo bare positivt, fortæller Frank Bech, der sammen med sin hustru Lone Bech har et sommerhus fra Svenske Træhuse.
Faktisk har parret kun haft lutter positive oplevelser i forbindelse med virkeliggørelsen af deres sommerhus i Over Dråby ved Jægerspris.
Udskyder hjemturen
Lone og Frank har i de sidste 30 år boet i en stor lejlighed på Østerbro i København. Men de savnede et sted, hvor de i weekenderne kunne slappe af, nyde naturen, være sammen og tanke ny energi til en hektisk hverdag.
Derfor byggede de i 2006 et træhus – helt efter deres eget ønske. De har fået køkken, stue, tre værelser, to badeværelser og ikke mindst en stor terrasse og dobbelt carport i sommerhuset. Reelt er det et helårshus, og de regner da også med at flytte permanent ind, når de når pensionsalderen. Ind til da nyder de alle weekender og ferier i huset.
- I vores gamle sommerhus ville jeg gerne tidligt hjem om søndagen, men nu er vi ikke til at drive hjem, siger Lone Bech.

|
|

 |
"I vores gamle sommerhus ville jeg gerne tidligt hjem om søndagen, men nu er vi ikke til at drive hjem"
Lone Bech |
 |
|